Forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at der er en signifikant lineær sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, publiceret i Frontiers in Immunologi. Forfatterne beskriver desuden selens mange funktioner i relation til blodtrykket, og da selenmangel er udbredt, er der brug for en større indsigt i denne sammenhæng.

Omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA, som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, har afgørende betydning for barnets helbred og kognitive evner. Men 25 % af gravide har rapporteret, at de aldrig eller sjældent spiser fisk under graviditeten, og at endnu færre tager tilskud med fiskeolier. Det fremgår af en stort amerikansk befolkningsundersøgelse. Mangel på omega-3 fedtsyrer under graviditeten kan få alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. Derudover øges risikoen for, at moderen får en fødselsdepression. Forfatterne anbefaler derfor, at gravide spiser fed fisk eller tager tilskud med fiskeolier i en god kvalitet.

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og vi har brug for passende mængder gennem hele livet. Det gælder ikke mindst i sårbare perioder som under fosterudviklingen og barnets opvækst. Jod har også betydning for hjernens udvikling og de kognitive evner. Alvorlig jodmangel under graviditeten og i de første leveår kan medføre nedsat vækst og/eller mental retardering. Men der har været uklarhed, hvorvidt en mindre jodmangel påvirker barnet under fosterudviklingen eller efter fødslen. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på jods betydning for fertiliteten og barnets vækst. Det viser sig desuden, at jodmangel er udbredt, og at vi også har brug for selen og andre næringsstoffer, så stofskiftet kan fungere optimalt.

Jern er afgørende for de røde blodcellers transport af ilt, energiomsætningen og musklernes funktion. Derfor har jern særlig stor betydning for sportsfolk, da jernmangel-anæmi forringer præstationsevnen. Ikke desto mindre er jernmangel ret udbredt, især i forbindelse med udholdenhedssport og kvinders blodtab ved menstruation. En plantebaseret kost og mangel på mavesyre øger også risikoen for jernmangel. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Life, har forfatterne derfor set nærmere på jern og jerntilskuds betydning for præstationsevnen. Det tyder desuden på, at optimale niveauer af D-vitamin og B12-vitamin kan forbedre kroppens jernstatus. Man bør dog ikke tage jerntilskud, medmindre der foreligger en mangel, eller der er fare for, at den opstår.

D-vitamin har betydning for knogler, humøret, immunforsvaret, blodsukkeret, regulering af inflammationer, kræftforebyggelse og mange andre funktioner. Men der har mest været fokus på D-vitamins betydning for forebyggelse af knogleskørhed og ikke de mange andre mangelsygdomme, som er forbundet med dårlig trivsel, sygdom og tidlig død. Samtidig er mangel på D-vitamin et verdensomspændende problem, og der har været uenighed om vores reelle behov for vitaminet. Det tyder dog ifølge en ny meta-analyse på, at et dagligt tilskud med 50 mikrogram er en tilstrækkelig, enkel og sikker dosis, som kan forebygge D-vitaminmangel hos størstedelen af den voksne befolkning.

Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.

De færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

D-vitamin har betydning for cellernes calciumoptagelse, knoglesundheden og mange andre funktioner. Man har også fundet en direkte sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin, svage knogler og knogleskørhed blandt kvinder i postmenopausen. Det fremgår blandt andet af et større kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Man skal samtidig huske, at magnesium og K2-vitamin også bidrager til knoglesundheden gennem hele livet.

B3-vitamin fortjener meget mere opmærksomhed, da det spiller en central rolle for cellernes energiomsætning, hjernen, nervesystemet, den mentale sundhed og kredsløbet. B3-vitamin findes som niacin i kost og tilskud. I cellernes kraftværker er det den afledte form NAD, som giver det egentlige energi-boost. Flere studier tyder på, at B3-vitamin reducerer risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, andre neurologiske sygdomme, leddegigt, muskelatrofi og forskellige kræftformer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Mange har desuden et større behov for B3-vitamin grundet aldringsprocesser, genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal samtidig huske, at der er forskel på diverse tilskud.

Når der kommer læsioner og sår på huden, vil en aktiv form af A-vitamin regulere, hvordan stamceller sætter gang i helingsprocesser og danner ny hud. Det viser et studie fra Rockefeller University publiceret i Science. I fremtiden vil forskerne desuden undersøge nærmere, hvorvidt aktivt A-vitamin kan bruges til at regulere stamceller og derigennem anvendes som led i forebyggelse og behandling af hudkræft.

Kræftformen kronisk myeloid leukæmi er karakteriseret af en overproduktion af hvide blodceller, hvilket fører til symptomer som træthed, infektioner og andre komplikationer. Kronisk myeloid leukæmi er også karakteriseret af kronisk inflammation, som bidrager til sygdommens udvikling. Det tyder dog på, at C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer. Det fremgår af et brasiliansk in vitro studie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer.

Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.

Selen indgår i en række selenoproteiner og antioxidanter, som har betydning for immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, stofskiftet, tarmfloraen, fertiliteten, nervesystemet og det generelle helbred. Dette er blandt andet beskrevet i to metaanalyser, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer desuden ind på, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, inklusive Europa, og at det skader folkesundheden på flere områder.

D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.

Antallet af type-2 diabetikere stiger eksplosivt, og sygdommen er den største årsag til blindhed, nyresvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og benamputationer. Mange har desuden forstadiet insulinresistens, som er forbundet med træthed, utidig sult og tiltagende overvægt. Kosten har stor betydning, og ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Human Nutrition and Metabolism, fremgår det, hvilken effekt forskellige B-vitaminer, D-vitamin, K-vitamin, E-vitamin og zink har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes. Tidligere studier har desuden vist, at chrom og magnesium også spiller en særlig rolle for insulinfølsomheden og blodsukkeret.

Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.

Forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme som ulcerøs colitis er stigende, og kosten har stor betydning. Men selvom man spiser sundt, kan det godt være svært at få nok selen, da jorden er selenfattig i vores del af verden. Det tyder samtidig på, at selentilskud til patienter med ulcerøs colitis kan reducere sygdommens aktivitet og forbedre livskvaliteten.

Det er især ældre og kronisk syge, som er sårbare over for COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det er samtidig et faktum, at mangel på essentielle næringsstoffer forringer immunforsvaret, hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvad enten man er vaccineret eller ej. For et større studie af 19 Europæiske lande har nu afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Ifølge forskerne er det derfor nødvendigt at debattere og optimere befolkningernes status af D-vitamin, hvilket også gælder evnen til at modstå fremtidige pandemier.

Overgangsalderen hænger sammen med hormonelle forandringer, som øger risikoen for ledsmerter, overvægt, hjertekarsygdomme, muskelsvaghed og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder dog på, at større tilskud med fiskeolier i otte uger har en positiv effekt på blodtryk, muskelstyrken samt kronisk inflammation og oxidativ stress, som skaber grobund for åreforkalkning, ledsmerter og mange andre kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med fiskeolier også kan hjælpe på tørre slimhinder samt depression, der ofte skyldes inflammation i hjernen.

D-vitamin har betydning for knogler, immunforsvaret, muskler, hormonbalancen, blodsukkeret, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Mangel på D-vitamin kan derfor forårsage en lang række sygdomme og tilmed være en nyttig markør for ko-mobiditeter og længden af hospitalsophold. Det fremgår blandt andet af et nyt polsk studie på ældre, som var indlagt på geriatriske afdelinger. Studiet er meget relevant, da den udbredte D-vitaminmangel har alvorlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som det er ret let og billigt at rette op på med tilskud.

Lungefibrose er karakteriseret af tiltagende arvæv i lungerne, hvilket forringer vejrtrækningen, blodets iltindhold og cellernes energiomsætning. Nogle typer er meget aggressive, og der findes ingen effektiv behandling. Men det tyder nu på, at sunde omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan bremse sygdommens udvikling og udsætte behovet for lungetransplantationer. Det fremgår af et studie, som er publiceret i CHEST.